søndag den 13. maj 2012

Søndag - og så kom solen

Heldigvis også med en smule varme, og da blæsten har lagt sig lidt, har det været til at sidde og nyde en kop kaffe i haven.

Har fået pottet stuebirk om, og pottet klokkeranke, silkepæon og syrenhortensiaen. Klokkeranken har fået hjælp af en blomsterpind. Claus Dalby vil sikkert vånde sig, men det må være sådan, indtil jeg finder en varig løsning.

Klokkeranke med pind
Syrenhortensia

Der er vist ikke knopper i den nye pæon, men det skal nok komme. Den gamle har to knopper for første gang i år.

Pæoner med og uden knopper
og fra en anden vinkel




















Har været i Silvan i dag. Faldt egentlig for en meget smuk blåhvid klematis, men holdt mig i skindet. Jeg har vist nok af kravlende planter, så nyindkøb må vente til næste år. Desuden ser deres blomster normalt frygtelig triste ud. De passer dem ikke ordentligt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Hvis du får lyst til at lægge en kommentar, vil jeg læse den med glæde.