tirsdag den 22. maj 2012

Første hjemmelavede sommerblomst

Sørme om ikke mamelukærmen er sprunget ud i morges - i den flotteste pink. Den er da skøn! Jeg tror også, jeg har sået nogle hvide, så dem vil jeg glæde mig til.

Mamelukærme ved siden af Salvia "alba"
Dræberfælderne har holdt flyttedag, mens jeg har været væk. Jeg tror, det er skaderne, der har været på spil. Gad vide, om de også har drukket øllet?!

De slås helt vildt i øjeblikket, og det foregår selvfølgelig på taget lige ovenover mit soveværelse. Et lidt voldsomt vækkeur, men på den anden side er det rart at komme tidligt op. Der er allerede for varmt i værelset, der er øst-/vestvendt. Mit nye soveværelse bliver nordvestvendt, så det vil jeg se frem til.

Endnu intet nyt om flyttedato. Jeg har fået en købsaftale mere fra administrator i dag. Det virker egentlig lidt bureaukratisk med endnu en, men det er åbenbart en god måde at tjene penge. Det koster i hvert fald 5.000 kr., som sælger og jeg skal dele.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Hvis du får lyst til at lægge en kommentar, vil jeg læse den med glæde.