tirsdag den 24. juli 2012

Færdig med at kratte

Forhaven mod vest




I hvert fald for de næste par dage, for jeg har fået den sygeste vabel på lillefingeren på højre hånd. Jeg har godt nok prøvet at bruge venstre, men det er altså ikke med samme resultat.
Jeg er blevet helt færdig i forhaven, og baghaven må altså lige vente et par dage. Jeg tror ikke, at det bliver helt så vanskeligt. Der er mindre mos og større ukrudt mellem fliserne.

Hornviolerne ser søle ud
Hornviolerne er blevet klippet ned. De ser lidt anstrengte ud nu, men jeg regner med, at de skyder lystigt løs igen. Og så fik jeg jo lige købt en lille staude i Føtex på vejen - denne gang en stor, flot brudeslør til 40 kr. Det er da fundet! Foreløbig står den i den hvide "have" sammen med den brudeslør, jeg tidligere i år har købt hos Staudefeen. Med i gruppen var også den flotteste pæonvalmue, som jeg har dyrket fra frø. Nej, hvor er den flot, men SUK hvor er den hurtig væk igen. Jeg må se, om jeg kan få samlet nogle frø til næste års sæson.

Den hvide "have"


Den nye hortensia
Sommerfuglelavendler



Hortensiaens knop matcher de gule hornvioler perfekt


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Hvis du får lyst til at lægge en kommentar, vil jeg læse den med glæde.