lørdag den 23. juni 2012

Totalt færdig

Færdig med at male, men også i overført betydning totalt smadret. Heksene flyver om et øjeblik, men jeg orker ikke at rejse mig fra sofaen igen.

Diana har været en rigtig gutterpige og gjort en kæmpeindsats torsdag og i dag. Nikolaj gav en hånd med maleriet i går. Jesper har også været en megastor hjælp. Han kom i eftermiddag og klippede hæk - først på den nye adresse - og bagefter på den gamle. Det var en kæmpeopgave at få styr på vildnisset, og det gjorde det selvfølgelig ikke nemmere, at det begyndte at regne ret heftigt.

I morgen står den på rengøring. Malertapen skal fjernes, og det kan ikke undgå at svine en del. Der er også en del malerklatter, der skal tørres væk. Jeg håber også på at nå at vaske persienner og få dem hængt op. OG så melder alvoren sig for alvor - i gang med pakkeriet! Der er nemlig deadline: næste lørdag kl. 10 står flytteholdet klar.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Hvis du får lyst til at lægge en kommentar, vil jeg læse den med glæde.