lørdag den 16. juni 2012

Så er der nyheder

Langt om længe sker der noget, og heldigvis ser det ud til, at mine planer går op i en højere enhed. Jeg har fået nøgler til den nye bolig i dag og har fået overblik over, hvor meget der skal males. Og der skal selvfølgelig males over det hele - Også i loftet.

Men skidt med det - der er hurtigere gjort nu, end når jeg er flyttet ind. Planen er nu at vaske ned i morgen, male i løbet af ugen (jeg har heldigvis fri torsdag og fredag) og næste weekend, få sat skab op, pakke og flytte den næstkommende weekend. Hvor svært kan det være?

Jesper har været forbi i dag for at klippe hæk, men desværre virkede udstyret ikke, så han vil komme igen i løbet af ugen. Og når han nu er i gang, vil han også klippe i den nye have. Hækken der ligner heldigvis ikke et vildnis!

Jeg tog billeder i den nye lejlighed med min iPhone, men desværre er kvaliteten alt for ringe. Til gengæld vil jeg vise lidt fotos fra haven, hvor alting trives på trods af manglen på varme.

Jeg elsker pæoner
Det "blå" hjørne
Hortensia
Salvie og Lathyrus

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Hvis du får lyst til at lægge en kommentar, vil jeg læse den med glæde.