søndag den 3. juni 2012

Hornviolerne studses

Så fik den weekend ben at gå på. Til alle jer tørstende haveejere i det ganske, danske land kan jeg fortælle, at det i hvert fald ikke er på Sjælland, vi mangler vand. Kors, hvor har det stået ned i stænger natten til lørdag og det meste af lørdagen. Til gengæld har det været fint vejr i dag, og selvom blæsten har været kølig, var det da til at sidde ude og spise frokost. Jeg måtte godt nok ind og hente de store striktrøjer frem, for at det kunne blive en behagelig oplevelse.

Har været i Ikea det meste af formiddagen i dag for at se på nyt garderobeskab, så meget havearbejde er det ikke blevet til. Jeg har fået nippet hornviolerne. Det pyntede! Ifølge den seneste udgave af HAVEN kan man med fordel grovstudse planten efter blomstring og være heldige med en ny gang blomstring. Det må prøves af.

Før studsning
Efter 
Da jeg ikke nænner at klippe af blomsterne i haven - og iøvrigt ikke rigtig har noget at klippe af endnu - har jeg købt de skønneste pæoner i dag. De blev byttet om med sidste uges buket - nogle helt fantastiske holdbare gule roser, som jeg har købt i Føtex sidste lørdag.

Denne uges buket
Sidste uges buket

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Hvis du får lyst til at lægge en kommentar, vil jeg læse den med glæde.