fredag den 10. august 2012

Ramt af virkeligheden

Nu har jeg været på arbejde i to uger, og dagligdagen har virkelig meldt sig. Det betydet bl.a., at jeg kun har haft tid til at gå og nusse om aftenen.  Og når så der er sene aftaler, så sker der slet ikke noget. Det ses!

Selvom det har regnet lidt, er der ikke kommet nok vand, og jeg har vist ikke været flittig nok med vandkanden. Det er der rådet bod på i dag.

Buket der stadig er meget smuk
Jeg har desuden fejret en større begivenhed, hvor jeg fik mange smukke blomster. De har også skulle passes. Nu er der kun en overlevende tilbage, og den ryger nok ud i morgen, for der er ikke mere stilk at klippe af.

Jeg fik også en meget flot lilje, men jeg må indrømme, at jeg har det lidt svært med liljer. Den dufter øredøvende - næsten for overvældende - og farven er også noget anmassede. Den kræver i hvert fald tilvænning for mig.
Lilje - jeg kender desværre ikke navnet




Til gengæld er min ene klokkeranke sprunget ud, og jeg eeelsker bare den gule farve. Der er også store knopper i den anden gule, hvorimod 
den blå endnu ikke har sat af til knopper endnu. Den står vist lidt udsat op af hegnet i nordhaven, og da det har blæst en del, får den også en del træk.
Klokkeranke - fra Claus Dalbys Bilka-sortiment
Klokkeranke med knopper

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Hvis du får lyst til at lægge en kommentar, vil jeg læse den med glæde.