søndag den 12. maj 2013

Færdig med pergola og havelåge

Det har ikke været ferie for mig her i forbindelse med Kr. Luftfart. I torsdags gjorde vi hovedrent hos min mor, da hun i øjeblikket er indlagt på hospitalet, og fredag var jeg på arbejde, og derfor har der kun været weekenden til at arbejde i baghaven. Men færdig blev vi da.

Jeg ønsker mig nye havemøbler!
"Byggeriet" blev afsluttet i går, og i dag har jeg "soigneret" fliser, potter m.m. (= sørget for, at det ser skarpt ud - ifølge min svigersøn). Heldigvis har vejret været rigtig godt, kun afbrudt af en alvorlig bløder.

Farvetemaerne skal være blå, lilla og rød
Der er hældt næsten 200 l pottemuld i plantekasserne, men det rakte ikke engang til at fylde den ene halvdel, så jeg må ud og investere i noget mere jord.  Og så kommer den sjove opgave: nemlig at finde (og købe) planter at fylde i.  Jeg har smugkøbt lidt undervejs, men nu går jagten for alvor i gang.

Og så er det jo Mors dag, og mine unger glædede mig med denne usædvanlige buket:

I sandhed spiselige blomster!

Dagen sluttede med at lægge vasketøj sammen i solnedgangens skær - alt i alt en fantastisk dag!
Solens sidste stråler



2 kommentarer:

  1. Hvor ser det dejligt ud på din nye terrasse/pergola :-)

    Skøn buket at få - det er kreative børn :)

    SvarSlet
  2. Hej Susan Dejlig terrasse og pergola i har fået lavet.
    Den skal i nok få glæde af.
    Vi er også rigtig glade for vores lille nye plads.
    Rigtig god dag Jette

    SvarSlet

Hvis du får lyst til at lægge en kommentar, vil jeg læse den med glæde.