lørdag den 6. juni 2015

Så kom sommeren

langt om længe - og meget passende samtidig med, at vi i går kunne fejre både 100 året for kvinders stemmeret, fars dag og Danmarks grundlov.

Varmen betyder, at blomsterne lige pludselig har fået fart på.  Aller tydeligst kan det ses på denne pæon, som i morges stod som en rund, buttet knop.


Desværre er det den eneste knop i år - for tredje år i træk.  Jeg glæder mig til, at den bliver lidt mere villig.

Stjerneskærmene er sprunget ud - de er hjemmesåede sidste sommer, så det er en fornøjelse at se dem i blomst.



Pinseliljen er ny i år, og det ser ud til, at der kommer mange flere blomster næste år.

Disse akelejer er også hjemmelavede fra sidste år.  Jeg bliver aldrig træt af at se på deres fine strutskørter.


Den blå lupin er rigtig sund i år.  Den har ellers stået sammen med en hosta, men det var der ingen af dem, der nød særlig meget.


Også Allium Purple Sensation har sat rigtig mange løg i forhold til sidste år.  Det er da en fornøjelse.


I det hele taget er forhaven i år præget af de blå/lilla farver.  Jeg har netop været i Haveselskabet i dag og faldt for endnu en blå/lilla


nemlig denne petunia.  Jeg har selv sået to slags petunia i år, men formentlig på grund af den manglende varme er de stadig ikke i blomst.

4 kommentarer:

  1. Hej Susan.Dejlige blå blomster du iser fra din have...................her stå alle min lupiner fint og strunke.
    Akelejer kan man ikke få for mange af...................mine blander os sår sig selv.God søndag Jette

    SvarSlet
  2. Rigtigt flotte billeder. Det må jeg sige.

    Mvh. Simon Hansen - Bloomit.dk

    SvarSlet
  3. Som sagt, flotte billeder. Gemte dig lige til side. Skal du ikke med her?:

    FlowerAwards2016.

    SvarSlet

Hvis du får lyst til at lægge en kommentar, vil jeg læse den med glæde.