onsdag den 11. september 2013

Jeg er blevet chili-fan

Min familie morer sig kosteligt over, at jeg ser Frihuset på den nye TV2 kanal, men jeg elsker at følge med i, hvordan de nyder og udnytter naturen og tillader at bruge den tid, der skal til for at følge projekter til dørs. I sandhed slow TV, men kors hvor er det hyggeligt!

 



En dag i løbet af sommeren faldt min søster og jeg tilfældigvis over et indslag med Lene fra Gartneriet Toftegaard, der fortalte om alle hendes chiliplanter.

Og straks var vores interesse vakt, og det førte til en tilmelding til Lenes chilikursus, som vi netop har været på i dag. Og hold da op en fantastisk oplevelse. Tre timers fortættet oplevelse med en strøm af faglige og praktiske oplysninger, smagsprøver på alle former for jalepenos, peber og chili i alle styrker. Vi smagte også mange forskellige chilisorter i honning og vodka, men det største clou var chokoladekagen, naturligvis med chilifyld. 
Opskriften kan ses her på gartneriets hjemmeside. 


Vi kunne selvfølgelig ikke nære os, og der røg adskillige chiliplanter med hjem.  Alt i alt en fantastisk oplevelse, som jeg kun kan anbefale.

Udover 75 forskellige chilisorter har de også bunker af spændende krydderurter, så jeg skal helt klart tilbage igen til foråret.












Fotos har jeg tilladt mig at låne på gartneriets hjemmeside.