Der er gået en uge, og sådan ser det ud i kasserne i dag. Jeg kan jo ikke sige, om det er på grund af plantelyset, at resultatet er ret lovende - det kan jo også skyldes de mange flotte, varme dage, vi har haft det sidste stykke tid.
 |
Kasse 1 i dag |
Men status er, at der allerede onsdag - altså efter 3 dage var små lysegrønne tegn i kasse 2, række 6 = staudesalvie (fået af Irishaven til blogtræffet hos Signe i august). Dagen efter var der livstegn i række 1 = fingerbøl (fået af Påfuglens Hemmelighed).
Gavmildheden er stor ude i blogland!
 |
Kasse 2 i dag |
Samme dag skød en enkelt lupin op i kasse 1 (også fra Påfuglen). Det ser ud til, at naboen er på vej op, så det vil jeg vente spændt på den kommende uge.
I dag er der så grønt i række 5 = valmue (også fra Påfuglen)
Har også været i Bilka i dag, og sørme om ikke der hoppede to krukker, to påskeklokker og et hjørnearrangement op i kurven.
Man kan altså hurtig blive fattig af denne hobby!