søndag den 22. april 2012

Ny bolig?

Min drøm - kolonihave med 500 m2 jord og drivhus at gå og pusle om - bliver desværre ikke til noget. Ingen realkredit og banken låner kun penge, hvis jeg samtidig har fast bolig, og så hænger det ikke ordentligt sammen. Drømmen er nu reduceret til en andelsbolig i det område, jeg allerede bor i. I øjeblikket i et toetages rækkehus med 4 værelser og to små frimærker til for- og baghave. Men børnene er flyttet hjemmefra, og jeg er nødt til at tænke på, at jeg er pensionsmoden indenfor de næste 10 år. Så nu er drømmen en andelsbolig på 70 m2 i stueplan med to lidt større frimærker til for- og baghave. Begge haver er flisebelagt, og derfor er Claus Dalbys bog "Min krukkehave" blevet yndlingslæsning. Jeg skal tale med banken i morgen og håber at kunne skrive under i løbet af ugen, så opsigelse af nuværende bolig kan afleveres inden den 1.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Hvis du får lyst til at lægge en kommentar, vil jeg læse den med glæde.